Nul kroner i oprettelse ligner en besparelse, men gebyret er sjældent forsvundet. Det er flyttet. En erhvervskonto uden oprettelsesgebyr hænger som regel sammen med en dyrere pakke eller et højere månedligt gebyr, og over et år er det den løbende pris, der afgør, hvad kontoen faktisk koster dig.
Til slut en fremgangsmåde, du kan bruge til at regne din egen årspris ud.
Hvad koster det at oprette en erhvervskonto?
Spændet er stort, og det er det, der gør spørgsmålet svært at svare kort på. Oprettelsesgebyret for en erhvervskonto i Danmark ligger et sted mellem 0 og 5.000 kr. Nul kroner er altså hverken en fejl eller et særtilbud, men heller ikke en selvfølge. Det afhænger af, hvilken type udbyder du går til, og hvilken selskabsform du opretter kontoen til.
Danske Bank angav i efteråret 2026 et oprettelsesgebyr på 1.500 kr. for en erhvervskonto, men 0 kr. når kontoen oprettes til et holdingselskab. Nordea markedsfører sin erhvervskonto med 0 kr. i oprettelsesgebyr. To store banker, to forskellige udgangspunkter, og det illustrerer meget godt, hvorfor engangsbeløbet ikke i sig selv siger noget om, hvad kontoen ender med at koste.
Den løbende pris betyder som regel mere. Et månedligt gebyr ligger som regel mellem 0 og 300 kr., og forskellen hænger i høj grad sammen med, om du vælger en digital udbyder eller en traditionel bank med filialer og rådgiver. Over et par år vejer de månedlige kroner tungere end oprettelsen.
Skal jeg overhovedet have en erhvervskonto?
Det afhænger af, hvilken virksomhedsform du har valgt.
Driver du et selskab, altså et ApS eller et A/S, kommer du ikke uden om en konto i selskabets navn. Selskabskapitalen skal indbetales ved stiftelsen, 20.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S, og i praksis kræver det en erhvervskonto, før selskabet kan registreres. Det er ikke noget, du kan klare via din private NemKonto.
Har du en enkeltmandsvirksomhed, er billedet anderledes. Du er ikke forpligtet til at have en separat erhvervskonto, og formelt set må du gerne køre det hele gennem din private konto. I virkeligheden støder du dog hurtigt på bankerne selv. De fleste kræver alligevel, at erhvervsmæssige ind- og udbetalinger holdes adskilt fra privatøkonomien, blandt andet på grund af reglerne om hvidvask. Opdager banken erhvervsaktivitet på en privatkonto, kan den bede dig om at flytte den.
Reglerne og bankernes praksis varierer, så spørg din egen bank, hvad de kræver af netop din virksomhedsform, før du regner med et svar.
Hvorfor dropper nogle banker oprettelsesgebyret?
Et oprettelsesgebyr dækker det arbejde, banken har med at godkende dig som kunde, altså legitimation, ejerforhold, spørgsmål om hvad virksomheden egentlig laver, og hvor pengene kommer fra. Det arbejde forsvinder ikke, fordi prisen står til 0 kr. Det bliver som regel lagt et andet sted i prisstrukturen.
Den mest udbredte model er at koble nulgebyret til en dyrere pakke. Lunar Business er et tydeligt eksempel. Den billigste pakke, Simple, koster 1.495 kr. i oprettelse og fra 241 kr. om måneden ved årlig betaling, mens Essential til 366 kr. og Limitless til 491 kr. om måneden begge har 0 kr. i oprettelsesgebyr. Du betaler altså engangsbeløbet af, måned for måned, hvis du vælger den vej.
Det er ikke nødvendigvis en dårlig handel. Hvis den dyrere pakke indeholder funktioner, du reelt bruger, kan regnestykket lande fint. Pointen er, at oprettelsesgebyret sjældent er en rabat, men et valg mellem at betale forud eller løbende. Regn begge dele sammen over det første år eller to, før du beslutter dig.
Hvad koster kontoen, når den først er oprettet?
Det er det løbende gebyr, der afgør, hvad kontoen reelt koster dig. I traditionelle banker ligger kontogebyret typisk mellem 120 og 300 kr. om måneden, og oprettelsen starter omkring 1.500 kr. Med 250 kr. om måneden har du betalt 3.000 kr. på et år, altså dobbelt op på et oprettelsesgebyr, du kun betaler én gang.
Månedsgebyr kontra kvartalsafgift
Ikke alle banker opkræver månedligt, og det gør sammenligningen mere besværlig, end den behøver at være. Jyske Bank oplyser for eksempel, at Netbank Erhverv koster 500 kr. i oprettelse og 250 kr. i kvartalsafgift, mens Netbank Erhverv Plus koster 2.500 kr. i oprettelse og 900 kr. i kvartalsafgift. Regn altid om til samme enhed, før du stiller tallene op mod hinanden.
Hvornår en dyrere pakke betaler sig
Pakkestrukturen går igen hos flere udbydere. En typisk opdeling er en startpakke til 99 kr./md., et mellemtrin til 299 kr./md. og en topløsning til 999 kr./md., hvor oprettelsesgebyret på 1.499 kr. er det samme uanset niveau. Det giver kun mening at betale for det dyre trin, hvis du faktisk bruger det, du får med: flere brugere, flere konti eller højere grænser for betalinger.
Er den billigste konto også den rigtige til din drift?
Ikke nødvendigvis. De laveste månedlige gebyrer findes typisk hos de digitale udbydere, og i nogle tilfælde helt nede ved 0 kr. Spørgsmålet er, hvad der sker med pengestrømmen bagefter. En konto, der er gratis at have, men besværlig at få penge ind på, kan hurtigt koste mere i tid og forsinkelser, end gebyret sparer.
Kig derfor på, hvordan din drift faktisk ser ud. Hvem betaler dig, i hvilken valuta, og hvor mange transaktioner er der om måneden? Det er de tal, der afgør prisen, ikke linjen på prisskiltet.
Når kontonummeret ikke er dansk
Flere danske betalingsmodtagere oplever forsinkede eller afviste betalinger, når kontoen har et udenlandsk kontonummer i stedet for et dansk registreringsnummer. Har du danske erhvervskunder, offentlige betalinger eller løbende overførsler fra samarbejdspartnere, er det værd at spørge udbyderen direkte, om du får et dansk registrerings- og kontonummer. Det samme gælder dækningen af indskud. En udbyder som Lunar oplyser, at indskud er dækket af Garantiformuen op til 100.000 euro, svarende til omkring 750.000 kr.
Prisen på betalinger i fremmed valuta
Handler du over grænsen, ligger den samlede omkostning ved en international betaling typisk mellem 0,2 % og 1,3 % af beløbet, når kurstillæg og gebyrer regnes sammen. Det er ifølge FXC Intelligences Cross-Border Payments Market Sizing-rapport fra marts 2026. Med et større månedligt volumen i euro eller dollar betyder forskellen på de to yderpunkter mere end hele kontogebyret.
Hvordan finder du selv frem til den rigtige pris?
Start med at regne et helt års omkostning ud i stedet for at sammenligne månedspriser. Læg oprettelsesgebyret sammen med tolv måneders kontogebyr, og tilføj de poster du faktisk kommer til at bruge: kort til dig selv og eventuelle medarbejdere, overførsler til udlandet, kontantindbetalinger, ekstra konti til moms eller løn, og det kurstillæg der lægges oven i valutakursen. To udbydere kan ligge tæt på månedsprisen og alligevel skille sig et par tusind kroner ad over et år.
Bed om prisbladet, ikke om et salgsark. Prisbladet er det dokument banken skal kunne udlevere, og det er der de små linjer står. Læs det med din egen hverdag for øje, og spørg direkte om det du ikke kan finde: hvad koster en manuel ekspedition, hvad koster det at lukke kontoen igen, og er der bindingsperiode på pakken.
Når du har din egen liste, er det nemmere at sammenligne end at ringe rundt til fem banker og få fem forskellige svar. En samlet oversigt som Erhvervskontopris.dk, der samler bankernes priser, giver et hurtigere udgangspunkt, og så kan du bruge telefonopkaldet på de to eller tre udbydere der reelt er i spil.
Årsprisen siger mere end nulgebyret
Et oprettelsesgebyr på 0 kr. er hverken et tilbud eller en fælde, men en oplysning, der ikke kan stå alene. Så snart du lægger tolv måneders gebyr, kort, overførsler og kurstillæg oven i, flytter tyngdepunktet sig fra engangsbeløbet til den daglige drift, og så er det pengestrømmen, dine kunder og dine valutaer, der peger på den rigtige konto. Prisbladet og et enkelt årsregnestykke bringer dig længere end en runde telefonopkald.
Om netop din enkeltmandsvirksomhed kan nøjes med privatkontoen, og hvordan selskabskapitalen skal indbetales, er spørgsmål til en revisor eller en advokat, der kender dine egne papirer.
Comments are closed.